Moderne dyreklinik

Velkommen i dyreklinikken på Frichsvej 1 i Silkeborg. Her er masser af parkeringspladser lige ved døren.

Jeg råder over moderne udstyr her på klinikken, både til bedøvelse, blodanalyse og måske landets bedste digitale røntgenanlæg til kæledyr.

Om Morten Brøgger

Jeg er født i 1974 og uddannet dyrlæge på Københavns Universitet LIFE (tidligere Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole) i 2007. Siden har jeg arbejdet i praksis med hund, kat, kvæg, svin og heste og har således en bred vifte af erfaring med mange forskellige dyrearter.

Jeg tager jævnligt på forskellige kurser og seminarer for løbende, at holde sig opdateret om den nyeste viden, for at kunne tilbyde dig og dine kæledyr, den bedste og mest kompetente rådgivning og behandling.

Privat nyder jeg naturen omkring Silkeborg med gåture og mountainbike samt forskellige hobbyprojekter. Desuden er jeg aktiv i Silkeborg Østre Rotary Klub.

Butik

Der er en lille butik i forbindelse med klinikken, hvor jeg sælger primært foder fra Virbac, lidt godbidder og forskellige plejemidler. Butikkens åbningstider er hverdage fra kl. 13-16.

Konsultationsrum

Her foregår undersøgelsen af dit kæledyr, vaccinationer og de medicinske behandlinger.

Laboratorie

Her analyseres forskellige prøver, primært blodprøver med blodtælling, biokemi mv, gødningsprøver, urinprøver og vævsprøver. I nogle tilfælde sendes prøvemateriale ind til eksterne laboratorier til analyse.

Operation

Her udføres forskellige kirurgiske indgreb i narkose. Jeg råder over avanceret udstyr til bedøvelse, både TIVA og udstyr til bedøvelse med den medicinske gas, Sevofluran, som også anvendes til mennesker. Fordelen ved sevofluran er at den virker meget hurtigt, har en ringe binding til vævet og er hurtigt ude af kroppen igen i forhold til andre medicinske gasarter. Det gør at det er let at styre dybden af bedøvelsen under operationen.

Røntgen

En røntgenundersøgelse af knogler og bløddele er ofte et meget værdifuldt diagnostisk redskab. Jeg råder over Danmarks måske bedste digitale, direkte røntgenanlæg til smådyr.

Tandudstyr

Jeg har ligeledes avanceret udstyr til tandrensning og tandbehandling. Også til dette formål er der direkte røntgen.