Aflivning af hund eller kat

Når det er tid til det sidste farvel til dit kæledyr, er der nogle overvejelser der skal gøres. Hvor skal det foregå?, Hvad skal der ske bagefter?, Skal børnene være med?

  • Kan foregå i dit eget hjem

  • Kan foregå på klinikken

  • Mulighed for at få asken hjem i en urne

  • Mulighed for at få lavet et smykke af noget af asken

  • Muligt at begrave selv

Sød hund på klinikken
Book tid
Skriv til os
Ring 70 86 88 88

Hvor foregår aflivningen?

Når det er tid til det sidste farvel, til til dit kæledyr, er der nogle overvejelser, der skal gøres. En aflivning kan enten foregå på klinikken i Silkeborg eller i dyrets eget hjem. Vi tilbyder, at aflive dyret i dit hjem, hvor det er i trygge omgivelser.

Hvordan forklarer man det for børnene?

Det er en stor beslutning, der er taget og der er en masse følelser, man skal forholde sig til. Medicinalfirmaet Virbac har udgivet bogen Matildes farvel til Arthur, som man kan læse sammen med børnene før eller efter en aflivning af et kæledyr. Bogen koster 20,- kr og kan købes på klinikken .

Sådan foregår aflivningen

Selve aflivningen foregår ved, at dit dyr får en bedøvende sprøjte og i løbet af 5-10 minutter falder det stille og roligt i en dyb søvn. Herefter får dyret den anden sprøjte, en overdosis af et bedøvende middel, der sætter hjertet i stå og dyret sover ind. Nogle dyr tager nogle dybe vejrtrækninger og strækker sig ud, efter at aflivningsvæsken er sprøjtet ind. Det er blot reflekser, men dyret er fuldt bedøvet og mærker intet.

Hvad skal der ske bagefter?

Begravelse

Hvis du selv ønsker, at begrave dyret i din have, er dette en mulighed. Fra miljøstyrelsens hjemmeside fremgår; ”Sjældne eller enkeltstående begravelser af selskabsdyr kan som udgangspunkt ske på din egen ejendom. Nedgravning af selskabsdyr bør ske i en dybde, der sikrer mod, at kødædende dyr kan opgrave det døde selskabsdyr. Er der imidlertid tale om større selskabsdyr, som ønskes begravet i nærheden af en drikkevandsindvinding, skal du søge din kommune om tilladelse. Det vil i praksis sige, at der skal være min. 60-100 cm til kistens låg. Det er vigtigt, at sikre graven mod f.eks. ræve, da rester af aflivningsvæske i det døde kæledyr kan få fatale følger for evt. rovdyr.

Du kan til begravelsen tilkøbe en kiste i fint hvidt pap med sugende underlag i cellstof, som er biologisk nedbrydeligt.

Kremering

Vi kan også tilbyde, at tage dyret med til kremering. Vi samarbejder med Jysk Dyrekremering, som behandler det afdøde kæledyr med respekt og omhu og desuden tilbyder en række forskellige løsninger. Læs meget mere på firmaets hjemmeside

Fælleskremering

Hvis du ikke ønsker, at få asken tilbage, kan dyret kremeres sammen med andre kæledyr og asken deponeres, som det kræves af myndighederne. Dette er den billigste løsning.