Sterilisering af kat

Både inde- og udekatte bør vaccineres. De sygdomme vi vaccinerer imod er alvorlige og kan for flere sygdommes vedkommende, f.eks. overføres til kattene gennem vores tøj og sko, hvis vi har kontakt med andre katte.

  • Undgå “uheld”

  • Færre slagsmål med andre hankatte

  • Mindre trang til at strejfe

  • Gratis oprettelse i Katteregisteret

  • Sikre bedøvelsesmidler

Book tid
Skriv til os
Ring 70 86 88 88

Din hunkat er allerede kønsmoden efter 4-6 måneder

Hormonerne kører på højtryk hos kattene det meste af året. Især de milde vintre gør, at hunkattene kommer i løbetid allerede fra Januar måned og får killinger langt hen på efteråret. I de fleste tilfælde fører dette til en masse drægtigheder hos hunkattene. Da en kat bliver kønsmoden allerede i 4-6 måneders alderen, kan få 3-4 kuld om året med gennemsnitligt 4-6 killinger per kuld, er det ikke sært at katte populationen hurtigt kan eskalere. Mange af disse killinger ender som uønskede vildkatte, enten fordi hunkatten vælger, at gemme killingerne, så de ikke får den vigtige prægning på mennesker, eller fordi killingerne bliver formidlet videre til nye katteejere, som ikke lader katten sterilisere eller kastrere, men som heller ikke ønsker/magter, at tage ansvaret for de uønskede killinger.

Vi anbefaler sterilisation i stedet for p-piller

Man kan få P-piller til hunkatte, men jeg vil klart anbefale sterilisation. Når man bruger P-piller til katten er det meget vigtigt, at den får pillen på samme ugedag, uge efter uge, og en enkelt ”smutter” kan hurtigt resultere i, at katten alligevel bliver drægtig. Fortsætter man med p-pillerne til en drægtig kat, kan det medføre alvorlige komplikationer. Desuden er der en række kedelige bivirkninger ved P-pillerne såsom:

  • Cancer i brystkirtlerne,
  • Livmoderbetændelse
  • En dyrere løsning,
  • Receptpligtig medicin ved årlig dyrlægeundersøgelse.

Har man planer om, at katten skal have et kuld killinger på et tidspunkt, kan p-piller dog være en løsning i en kortere periode.

Få din hankat neutraliseret

Jeg vil kraftigt anbefale, at man lader sin kat neutralisere, hvis man ikke ønsker killinger. Som hankatte ejer har man halvdelen af ansvaret for de uønskede killinger, ens hankat måtte fædre. En fertil hankat kan have et territorium på mere end 20 km og servicerer alle de hunkatte han kan opstøve. Han vil desuden regelmæssigt komme i slagsmål med andre hankatte om retten til, at formere sig og er derved endnu mere udsat for skader og virusoverførte sygdomme som katte-AIDS og kattesyge.

Mange fordele ved kastration af hankat

En kastreret hankats territorium er til sammenligning blot omkring 2 km. Kastration mindsker for det meste trangen til at strejfe og urinmarkere markant, og nedsætter samtidigt risikoen for slagsmål og sygdomme. Det kan sagtens lade sig gøre, at neutralisere katten allerede omkring 4-5 måneders alderen, når den vejer mindst 2 kg. Det er et forholdsvis lille indgreb og kattene kommer sig meget hurtigt over det.

Ved kastreration/sterilisering oprettes din kat i Dansk Katteregister

Samtidig med, at katten kastreres/steriliseres, bør den øretatoveres og oprettes i Dansk Katteregister, så ejeren let kan kontaktes, hvis katten bliver fundet/indleveret/kommer til skade. Da øretatovering forudsætter, at katten er bedøvet er det praktisk, at klare begge dele på en gang. Øretatovering og registrering i Dansk Katteregister er gratis i forbindelse med kastration/sterilisation af din kat hos os.

Vi bruger de bedste og mest sikre metoder ved sterilisationen

Før operationen er det vigtigt, at katten er fastet, da bedøvelsesmidlet kan få katten til at kaste op. Dvs. Ingen adgang til foder i 6-8 timer inden operationen. Katten skal dog stadig have fri adgang til vand. Desuden skal katten være sund og rask, da svækkede katte tåler bedøvelsen dårligt.

Bedøvelsesmidlerne jeg bruger, anses som meget sikre, men der er altid en vis risiko, omend den den er meget lille, for at katten ikke tåler bedøvelsen. Inden bedøvelsen giver jeg katten et grundigt sundhedstjek for at sikre, at alt er som det skal være.

Transportér din kat på bedste vis

Katten skal transporteres i en rengjort transportkasse af god kvalitet og helst en mellemstor/stor størrelse. Giv meget gerne katten et tæppe eller lignende med i transportkassen, som den kender og er tryg ved. Det øger kattens tryghedsfornemmelse, i den tid hvor den er hjemmefra. Mangler du en transportkasse, kan du låne en af mig eller købe en i vores butik, til en god pris.

Læs mere om transport

Book tid
Skriv til os
Ring 40 86 88 88