Rigtig mange hunde kommer til dyrlægen med ondt i ørerne.

De klør og hunden ryster på hovedet eller holder hovedet på skrå. Øregangen er rød og gør frygtelig ondt.

For mange af dem er det heldigvis et engangstilfælde og kan klares med en konsultation og en behandling.

For nogen er det dog et tilbagevendende problem og her er der ofte tale om et hudproblem. Hos 80 % af de hunde, som har allergi er øreproblemer et af symptomerne og hos 10 % af dem er øreproblemer det eneste symptom.

Er din hund en af dem, der let får øregangs betændelse kan du prøve følgende for at forebygge.

* Rens ørerne ca. 1 gang om måneden, med en mild ørerens uden alkohol, eks Triz-chlor skånsom rens. Det kan med fordel gøres udenfor. Fyld øregangen godt op med ørerens. Masser ørerne godt. De fleste hunde synes godt om at få masseret ører. Når du er færdig lader du hunden ryste ørerensen ud. Tør efter med en vatrunddel i kanten af øreåbningen og på øreflipperne.

* Tør hundens ører grundigt, hvis de er blevet våde. F.eks. hvis den har været ude i kraftig regn, har svømmet eller været i bad. Brug evt. en føntørrer.

* Hold øregangen fri for hårvækst. Nogle hunde har kraftig hårvækst i selve øregangen. Særligt langhårede og krølhårede racer.

* Skift til rigtigt allergifoder. F.eks. A1 eller A2 fra Virbac.
De har et højt kødindhold, samt et højt indhold af essentielle fedtsyrer. Det er fri for gluten, korn, oksekød, soja, æg og majs, der er nogle af de væsentlige fodermidler hunde udvikler allergi overfor. Samtidigt styrker det hudens egen heling og mindsker inflammation. Du kan købe foderet her: http://www.hpm-foder.dk

Se mere om øregangs betændelse og årsagen bag her: https://www.dyresundhed.dk/ydelser/oereproblemer-hos-hund/